Når Fremstillingen Bliver en Del af Designet
Hvad sker der, når en designer arbejder side om side med dem, der fremstiller objektet? I Kongsvinger i Norge begynder svaret med stål.
Eskoleia bidrog med en helt anden, men komplementær form for viden. Med produktudvikling og produktion side om side blev afstanden mellem idé og udførelse bemærkelsesværdigt kort.
Det, der fulgte, var en konstant udveksling. Skitser blev til modeller, modeller blev til prototyper, og prototyperne fandt vej tilbage til fabriksgulvet. Stokke arbejdede i fuld skala, omgav sig med møblerne i sit atelier og forfinede dem løbende i tæt dialog med Eskoleias udviklingsteam om, hvordan hvert enkelt design rent faktisk kunne produceres.
Eskoleia har arbejdet med stålplader siden 1912. Mere end et århundrede senere udvikler og producerer virksomheden stadig sine møbler i Kongsvinger, hvor produktudvikling og produktion finder sted under samme tag. Her møder tegningerne næsten øjeblikkeligt maskinerne, og en idé skal ikke blot fungere på papiret, men også i metallet. Det var her, Unit blev til.
Kollektionen er et samarbejde mellem den norske designer Jonas Ravlo Stokke, Eskoleia og New Works. Det begyndte som en undersøgelse af, hvad der kan opstå, når en producents indgående kendskab til stål møder en nutidig tilgang til opbevaring.
For Stokke lå fascinationen i selve fremstillingen. Han er vokset op i en familie af arkitekter og tænker derfor intuitivt i konstruktion og samling, mens hans tekniske baggrund har givet ham en særlig interesse for produktion og for et objekts liv udenfor tegnebrættet.
Eskoleia bidrog med en helt anden, men komplementær form for viden. Med produktudvikling og produktion side om side blev afstanden mellem idé og udførelse bemærkelsesværdigt kort.
Det, der fulgte, var en konstant udveksling. Skitser blev til modeller, modeller blev til prototyper, og prototyperne fandt vej tilbage til fabriksgulvet. Stokke arbejdede i fuld skala, omgav sig med møblerne i sit atelier og forfinede dem løbende i tæt dialog med Eskoleias udviklingsteam om, hvordan hvert enkelt design rent faktisk kunne produceres.
Eskoleia har arbejdet med stålplader siden 1912. Mere end et århundrede senere udvikler og producerer virksomheden stadig sine møbler i Kongsvinger, hvor produktudvikling og produktion finder sted under samme tag. Her møder tegningerne næsten øjeblikkeligt maskinerne, og en idé skal ikke blot fungere på papiret, men også i metallet. Det var her, Unit blev til.
Kollektionen er et samarbejde mellem den norske designer Jonas Ravlo Stokke, Eskoleia og New Works. Det begyndte som en undersøgelse af, hvad der kan opstå, når en producents indgående kendskab til stål møder en nutidig tilgang til opbevaring.
For Stokke lå fascinationen i selve fremstillingen. Han er vokset op i en familie af arkitekter og tænker derfor intuitivt i konstruktion og samling, mens hans tekniske baggrund har givet ham en særlig interesse for produktion og for et objekts liv udenfor tegnebrættet.
Vi har en tendens til at tænke på design som det øjeblik, hvor en idé tager form. Unit peger på noget bredere: At design også opstår i samtalen mellem idé og materiale, mellem tegning og maskine, mellem den, der forestiller sig et objekt, og dem, der ved, hvordan det skal fremstilles.
I Kongsvinger er de to ting ikke adskilt. De finder sted samme sted, på samme tid og bliver – i Units tilfælde – en del af det samme objekt.
Unit peger på noget bredere: At design også opstår i samtalen mellem idé og materiale, mellem tegning og maskine, mellem den, der forestiller sig et objekt, og dem, der ved, hvordan det skal fremstilles.
En stor del af arbejdet lå i detaljer, som let overses i de færdige møbler. Hver bukning skulle være præcis. Det samme gjaldt hængslerne og dæmpningen. Selv lyden af stålet havde betydning, da blot en smule slør kan få et møbel i metal til at virke hult eller raslende. Resultatet er en kollektion bestående af seks opbevaringsmøbler, hvor konstruktion og udtryk påvirker hinanden. Unit er fremstillet i Norge af genanvendt stål og designet til at holde – og er, med Eskoleias egne ord, en forening af funktion, form og bæredygtighed.
De færdige møbler fremstår præcise og gennemarbejdede. Bag denne enkelhed ligger en lang proces præget af afprøvning, justering og akkumuleret viden – noget tilhører designeren, noget producenten, mens meget er opstået i udvekslingen mellem de to.
Vi har en tendens til at tænke på design som det øjeblik, hvor en idé tager form. Unit peger på noget bredere: At design også opstår i samtalen mellem idé og materiale, mellem tegning og maskine, mellem den, der forestiller sig et objekt, og dem, der ved, hvordan det skal fremstilles.
I Kongsvinger er de to ting ikke adskilt. De finder sted samme sted, på samme tid og bliver – i Units tilfælde – en del af det samme objekt.
Unit peger på noget bredere: At design også opstår i samtalen mellem idé og materiale, mellem tegning og maskine, mellem den, der forestiller sig et objekt, og dem, der ved, hvordan det skal fremstilles.
En stor del af arbejdet lå i detaljer, som let overses i de færdige møbler. Hver bukning skulle være præcis. Det samme gjaldt hængslerne og dæmpningen. Selv lyden af stålet havde betydning, da blot en smule slør kan få et møbel i metal til at virke hult eller raslende. Resultatet er en kollektion bestående af seks opbevaringsmøbler, hvor konstruktion og udtryk påvirker hinanden. Unit er fremstillet i Norge af genanvendt stål og designet til at holde – og er, med Eskoleias egne ord, en forening af funktion, form og bæredygtighed.
De færdige møbler fremstår præcise og gennemarbejdede. Bag denne enkelhed ligger en lang proces præget af afprøvning, justering og akkumuleret viden – noget tilhører designeren, noget producenten, mens meget er opstået i udvekslingen mellem de to.
